Torsdag den 25.7.19 – Bjergbestigning

René vågnede tidligt og tog en cykeltur til Mondsee by for at handle rugbrød til madpakken. (Så tog jeg liiige en ekstra lur imens :-))

Altså… bjergbestigere er vi jo ikke, – men det skulle alligevel vise sig, at den rute vi havde planlagt til i dag, den nærmest var for bjergbestigere.

Så da jeg ikke længere synes det var sjovt, – og jeg også var bekymret for, hvor længe mine knæ ville holde til de barske stigninger, – så vendte vi om. – Det skete så et par gange, – som det ses af kortet:

Det meste af vejen var skov, – og selvom temperaturen derfor var lidt mere behagelig, var det stadig enormt varmt. Flere steder var der en fin udsigt ud over Mondsee søen.

Vi kom forbi en gammel vandmølle, – den var fra 1679 (så vidt vi husker), – og der var en beskrivelse af hvem, der havde ejet den gennem tiden.

Da vi havde besluttet, at nu måtte denne bjergbestigningstur ende, så kom vi belejligt forbi et Gasthaus, og så var en lille øl og en Østrigs dessert, – indbagt blomme med mandel og flormelisdrys, på sin plads.

Dagens 13 kilometer kom til at tage næste 5 timer, – altså inkl. Alle pauserne, – så vi tog lige en slapper inden vi fik os en dejlig dukkert i søen.

Dagens menu: Grillpølser, salat og masser af hvidløg 🙂

Leave a comment

Design a site like this with WordPress.com
Get started