Ferie dagbog – Autocamper 2019

Der ligger mange søer i området, og i dag har vi cyklet en dejlig tur på ca. 45 km. Der var fine skilte undervejs, – men en enkelt gang sussede vi lige forbi, så vi fik taget en omvej. Men vi fandt da tilbage på sporet igen.

Turen var både på landevej og på stier. Og vi var altså forbi mange søer undervejs.

Og cykel-solsikker 🙂

Og caféer 🙂

Og hønsene fik lidt kagerester

Det var i det hele taget bare en skøn tur 🙂

Tilbage på campingpladsen slapper vi af og så har vi lige så stille gjort klar til at pakke lidt sammen og gøre vognen klar til aflevering i morgen.

Morgenmad med dejlige bær fra vores tur i går, mums 🙂

I dag ville vi tage et godt ryk nordpå, så vi kunne komme tæt på byen, hvor vi skal aflevere autocamperen på fredag. Lige inden vi skulle til at køre, startede det med at regne, – og det gjorde ellers et godt stykke op igennem Tyskland. Vi har set i nyhederne, at det har regnet meget i Danmark de sidste dage.

Noget af turen tog vi på landevej i stedet for motorvej. Vi kom igennem nogle meget kedelige byer, – de er altså værre en “udkantsdanmark”. Der er virkelig meget, der bare står og forfalder og meget, der ser meget tarveligt ud. Det blev et langt stræk, – og jeg tog rattet noget af vejen 🙂

Jeg havde Naturparken Lüneberger Heide i hovedet, – men det havde René ikke hørt, – eller jeg havde ikke sagt det særlig tydeligt ;-). Så da vi nærmede os de pladser, han havde udpeget, gik det op for mig, at vi slet ikke var ved Lüneberger Heide, – det gav så lige lidt tavshed i bilen 😦 . – Specielt da den første plads viste sig at være inde i en skov, hvor det lige havde regnet, – og pladsen lugtede langt væk af “gamle fastlæggere”. Så vi måtte lige kørte lidt længere. MEN det lykkes jo altid til sidst, – og vi fandt en fin plads ned til en sø. “Byen” hedder Römnitz :-). Oppe i det åbne vindue i huset bag René på dette billede, stod en mand og tog i mod os.

Vi gik op til hans hus og ind i “receptionen”. Manden havde boet i Sverige i 15 år, – så vi talte da bare dansk/svensk med ham.

Man kan se, at det også har regnet en del i dette område, – men da vi havde fundet en plads, var der dejlig sol og varmt. For første gang på ferien, mødte vi en dansk familie, som vi talte lidt med.

Efter lidt hurtig aftensmad gik vi en tur i området, fik en is på halvvejen og sluttede af nede ved søen, hvor vi kunne følge en lille lyn- og tordenbyge, der nærmede sig. – Det blev kun til en lille smule regn.

Vi har fået et godt cykelkort over området, – så i morgen skal vi cykle en tur.

I dag sov vi lidt længe, og gjorde så klar til en god vandretur. Målet var Schneeberg. Vi startede med at gå en lille omvej, – denne gang med vilje. – Jeg fik ret; “vi skal den vej” 🙂

Det var en fantastisk tur, – og pludselig var der nogen, der havde smidt nogle kæmpe sten, – midt inde i skoven 😉

Vi kunne ikke lade være med at stoppe mange gange for at spise de dejlige hindbær og blåbær, – vi begyndte endda at samle sammen til vores morgenmad i morgen, – lækkert oven på vores havregryn 😉

Turen op til Schneeberg var på ca. 450 højdemeter, men det var på gode stier og kun få steder med stenede stier.

På vej til Scneeberg kom vi også forbi et udsigtspunkt på nogle sten, kaldet Nusshardt. Derfra kunne vi se ned til den sø vi bor ved, – den kan anes som den lille hvide plet på billedet – øverst i højre hjørne 🙂

På toppen af Schneeberg var anlagt et militæranlæg. Vi talte med en Hollænder, der har boet i Tyskland i 14 år, – han fortalte, at det var et Amerikansk militæranlæg, som har været aktivt indtil 1990’erne, – herfra blev der holdt øje med Tjekiet, – grænsen dertil er ikke så langt herfra.

Her er jeg kravlet op i et tårn mens René taler med Hollænderen:

Anlægget står nu bare og forfalder. Der var en super fin udsigt deroppefra, – som sikkert ville have været endnu mere fantastisk i helt klart vejr. – Men vi var nu tilfredse med, at det var lidt overskyet i dag, – for det var perfekt vejr at gå i.

Selve bjerget lå 1051 meter over havet.

Og her kunne vi nyde madpakken.

Det blev til en skøn og meget fredelig tur på 18 km., for vi mødte ikke mange andre, – så det var bare den stille skov og et par fugle vi kunne lytte til på vejen.

Efter et bad og dejlig grillmad er det tid til at planlægge hvor vi vil tage hen i morgen.

René fandt i går en cykelrute, som han downloadede til vores GPS’er. Så vi startede med at køre NED til byen Neubau og dernæst NED til Fichelberg, – og så kunne vi starte på ruten med at køre OPAD igen. Indtil nu på landevej, men så skulle vi ind i skoven, – og det var ved en lift, der førte op til toppen af et bjerg. Da vi kom ind i skoven viste det sig, at vores rute var en hardcore MTB rute med anlagte hop og over mange og store rødder. Så vi forsøgte andre stier, – men de var alt for stejle og ufremkommelige. – Men altså, når vi står for foden af en lift, der fører op til et bjerg, – så er det jo nok også fordi det går stejlt opad 😉 Så vi vendte om og forsøgte af finde nogle skilte med andre cykelruter, – men det lykkedes ikke.

Alle skilte viste kun skiruter eller vandreruter (som vi også forsøgte af følge et stykke, – indtil de så snævrede ind og også var alt for farlige for amatører som os). Så vi besluttede at køre tilbage til Fichelberg og handle. Inden vi kunne handle, måtte vi dog lige spise vores madpakke for at få plads i rygsækkkene til varerne.

Dagens cykeltur blev dermed ikke så lang ( 15 km.), – men der var et par barske stigninger. Her er vi lige landet og skulle lige puste ud oven på stigningen op mod campingpladsen 🙂

Nå, men PYT, – vi tog en slapper resten af eftermiddagen, – som både gav en regnbyge, og nogle timer med dejlig sol og god temperatur, så man kunne sidde og læse lidt.

René har grillet en super lækker fisk til aftensmad 🙂

I morgen må det blive en vandrerute vi kaster os ud i.

Med lidt dryp på forruden og udsigt til de første bjerge vi har set med sne på, fandt vi motorvejen og satte kurs mod nord, hvor det tyder på tørvejr og lidt mere lunt vejr de næste dage.

Trafikken gled nogenlunde godt, og efter flere overvejelser, besluttede vi at tage et godt træk nordpå, – så sparer vi jo det en anden dag. Ved Selb Forst ville vi finde en Stellplatz, – men det viste sig at være lidt mere besværligt, end vi havde regnet med, – altså når vi har krav om strøm og vand, – og ikke kun har en hund med 😉 Så vi kørte lidt i ring, og blev sat på noget af en prøve. På et tidspunkt overhalede vi en lille gammel traktor, med en lige så lille og gammel mand. Da vi en halv time senere mødte denne igen, flækkede vi af grin 🙂

René havde fundet en tilsyneladende fin campingplads ved en sø, – men da vi ankom var det en kæmpeplads med alt for meget kaos, og ca. 15 unger med ens blå t-shirts var ved at varme op til trompetkoncert, – ikke noget for hr. Kierstein 🙂 Så Google og diverse andre apps måtte endnu engang hjælpe. Jeg fandt en campingplads, som så ok ud, – og det må siges at være et godt valg. Den ligger i et naturreservat, og her er gode vandre- og cykelruter. Her bliver vi: Camping Fichtelsee.

Det er blevet sent, og efter en hurtig rugbrødsmad har vi gået en runde ved søen, og resten af aftenen har René studeret cykelruter og jeg har skrevet på bloggen. Godnat 🙂

Vi kunne kun blive på campingpladsen ved Mondsee til i dag, – og det var også fint, for det viste sig, at der var lidt generende støj fra en tilstødende golfbane, for græsset skal åbenbart slås hver dag! – men det har været nogle rigtig dejlige dage her.

Vi ville ikke køre så langt, – for der er flere dejlige søer og bjerge. Vi havde udset en Stellplatz ved Traunsee. Ca 200 meter før pladsen blev vi modtaget af en ung frisk fyr, der forsikrede os om, at vi sagtens kunne få plads her. Det undrede os lidt, at der sådan stod en form for vagt, – men der var en årsag, – der var nemlig Beachvolley stævne!! 🙂

Der var ellers rigtig skønt, – så spørgsmålet var, – skal vi blive og tage det med?

Men der ved at blive gjort klar til en form for “Ankers Tivoli”, – okay måske lidt overdrevet, – men der skulle vist være gang i den om aftenen. – Ikke lige det, vi havde tænkt os.

Kort derfra var en Stellplatz ved en lystbådehavn. Mens vi ventede på at få en plads ved en strømstander, googlede jeg lidt mere og fandt en plads oppe i bjergene: Camping Temel Altaussee, – så vi kørte videre. Nu har vi jo været afsted i en uge med høj sol og over 30 grader, så vi har ikke tænkt så meget over at tjekke vejrudsigten. Vi endte med at finde den mest perfekte plads i bjergene, men med det dårligste vejr indtil nu.

Her sidder vi med benene oppe og nyder denne udsigt:

Efter en times tid med lidt regn efter vi var ankommet, var der på alle 24 vejrudsigter, som vi kunne tjekke, – udsigt til tøjrvejr de næste timer. Så vi besluttede at gå NED til byen for at handle, – og det var virkelig ned, – men så går det jo også OP på vej hjem 🙂 – Og 10 T., – jo her må vi gerne gå 🙂

Der var marked i byen, og vi fik købt lidt souvenir, – snørklet træbordskåner og JEG fik købt en sjov plante-trold 🙂 På vej hjem var der både torden og lyn, og da den stejle stigning var passeret, var det bare om at komme hjemad, – for det var også begyndt at regne igen. Så kunne vi bare se på…

Nu kunne vi bare slappe af og opleve hvordan skyer og vejr ændrer sig i bjergene. Vi sad under markisen til at starte med, – men når man kommer fra 35 grader til regn og 23 grader, – så føles det koldt, og til sidst gik vi ind i vognen. Aftensmaden måtte vente, – vi ville se, om vi ikke kunne komme tørskoet ned til en sø-restaurant, der lå ikke så langt væk. – Og det lykkedes, – en ægte hyggelig gammel østrigsk én af slagsen :-). Det blev en mørk tur gennem skoven hjem.

Nu har vi så tjekket vejrudsigten, – og desværre lover de regn her i området de næste dage, – vi ville ellers gerne blive, for her er virkelig fredfyldt og muligheder for gode cykelture. Men vi stikker altså nordpå i morgen.

I dag har vi tildels holdt en slapperdag. Formiddagen gik med morgenmad, lidt vask, læsning og ren afslapning i skyggen. Det er simpelthen for varmt til at foretage sig noget i dag, – 36 grader i skyggen og absolut ingen vind.

Vi tog cyklerne til Mondsee og gik en runde. Der var ikke så meget hurlumhej ved den by, – så det var hurtigt overstået. Der var dog nogle flotte gamle bygninger fra 1400 tallet, som var flot velbevaret og restaureret.

Det var meningen, at vi ville spise frokost i Mondsee, – men det blev til en kop kaffe og en jordbærkage, – og den var da ok, – MEN den slår altså ikke en ægte dansk jordbærkage 😉

I udkanten af byen lå en kirke højt oppe, – og der måtte vi op, så vi havde udsigt ud over byen og søen.

Tilbage mod cyklerne gik vi langs strandpromonaden, – der var stille og roligt, – tror at alle bare tog en slapper i varmen.

På vej hjem handlede vi i Spar, og tog det ellers stille og roligt hjemad.

Da vi jo ikke havde fået frokost, besluttede vi at få tidlig aftensmad på campingpladsen. Restauranten var igang med at lave Spanferkel = helstegt pattegris, – men den var endnu ikke klar, så vi tog begge en fiskemenu, – jeg en hel røget forel og René en halv side ørred, – det var super lækkert.

En tysker satte sig ved vores bord, for de øvrige var reserveret, og da han hørte, at vi kommer fra Danmark, kravlede han næsten op på skødet af René og fortalte lange historier (selvfølgelig på tysk) om sine ferier i Jylland ved vesterhavet, i Odense og på Bornholm.

Nu har vi så småt gjort klar til at forlade campingpladsen tidligt i morgen. Vi vil forsøge at finde en Stellplatz ved søen Traunsee, – så må vi se om det lykkes.

René vågnede tidligt og tog en cykeltur til Mondsee by for at handle rugbrød til madpakken. (Så tog jeg liiige en ekstra lur imens :-))

Altså… bjergbestigere er vi jo ikke, – men det skulle alligevel vise sig, at den rute vi havde planlagt til i dag, den nærmest var for bjergbestigere.

Så da jeg ikke længere synes det var sjovt, – og jeg også var bekymret for, hvor længe mine knæ ville holde til de barske stigninger, – så vendte vi om. – Det skete så et par gange, – som det ses af kortet:

Det meste af vejen var skov, – og selvom temperaturen derfor var lidt mere behagelig, var det stadig enormt varmt. Flere steder var der en fin udsigt ud over Mondsee søen.

Vi kom forbi en gammel vandmølle, – den var fra 1679 (så vidt vi husker), – og der var en beskrivelse af hvem, der havde ejet den gennem tiden.

Da vi havde besluttet, at nu måtte denne bjergbestigningstur ende, så kom vi belejligt forbi et Gasthaus, og så var en lille øl og en Østrigs dessert, – indbagt blomme med mandel og flormelisdrys, på sin plads.

Dagens 13 kilometer kom til at tage næste 5 timer, – altså inkl. Alle pauserne, – så vi tog lige en slapper inden vi fik os en dejlig dukkert i søen.

Dagens menu: Grillpølser, salat og masser af hvidløg 🙂

Vi havde fundet et god rute, der hed Saltzkammergutweg til dagens cykeltur. Selvom ruten var nogenlunde godt afmærket, lykkedes det os at køre forkert indtil flere gange. Første gang var endda lige i starten, – og da vi var næsten ved Mondsee, gik det op for os, at vi var på vej i den forkerte retning, – så vi måtte tilbage for at komme på sporet igen, – ca. 3 km.

Turen gik rundt om det kæmpebjerg, som vi kan se fra vores campingplads. Og selvom vi ikke skulle op over det, men rundt om, – så var der flere stejle stigninger. Mine ben er ikke lige i hopla for tiden, så det var bare ned i første gear, og så køre stille og roligt opad, – så gik alligevel fint.

Også ved en by, der hedder Thalgau gik det galt, – René undrede sig over, at der stod skilte, der viste mod Salzburg, – og den vej skulle vi ikke, – så tilbage igen. Senere, var det mig, der var overbevist, om at vi var forkert på den. Så vi blev enige om, at det er godt, at vi har hinanden, – for så fandt vi jo vej alligevel 🙂

På et tidspunkt havde vi udsigt til Fuchlsee og heromkring fandt en bænk i skyggen og nød frokosten.

Videre derfra kørte vi til Sankt Gilgen, – og her kunne vi få en stor velfortjent is.

Sankt Gilgen ligger ved Wolfgangsee, – som vi boede ved sidste år, så området var lidt bekendt.

Fra Sankt Gilgen gik det først stejlt men kortvarigt opad, – og derefter en laaaaang trilletur nedad, – og den vej kan vi godt huske fra sidste år, – for der kørte vi opad!!

Totalt blev det til en tur på 60 km

Hjemme på campingpladsen tog jeg mig en slapper mens René tog en hurtig dukkert i søen.

René grillede noget lækkert kylling, og så var det hygge og læsetid, mens det blev lidt koldere, – nok ned til omkring 25 grader 😉

Tre Ninja-fluer havde fået forvildet sig ind i autocamperen i aftes, så mens vi jagtede dem, – og de var virkelig hurtige, så googlede vi på livet løs for at finde et godt sted at fortsætte ferien.

Vi vågnede tidligt, og trillede lige så stille af små veje og kom rigtigt ud på landet og bjergene dukkede lige så stille frem.

Ved Mondsee i Østrig havde vi udset os et par campingpladser. Der var ledigt allerede ved den første, – Austria Camp, som ligger helt ned til søen og har fine faciliteter.

Vi fik anvist en plads, – som heldigvis er lidt i skygge, – for her er over 30 grader og ingen vind, – og det er også udsigten de næste dage. Vi har besluttet at blive her til lørdag.

Mondsee ligger i nærheden af Wolfgangsee, hvor vi var sidste år, – og det gør slet ikke noget, – for her er bare så skønt, – søer og bjerge, – så bliver det ikke bedre.

Da vi havde slået lejr og fået lidt frokost gik vi lige en runde på pladsen og ned til søen. Derefter var det på med cykeltøjet. Vi cyklede rundt om søen, – en lille trilletur på 23 km. – og næsten ingen stigninger, – og det var dejligt at få lidt vind under vingerne 😉

Vi fik lidt mere frokost/tidlig aftensmad i byen Mondsee, – for vi var faktisk allerede sultne. Inden vi vendte hjemad kunne vi lige fylde rygsækkene med varer fra Spar, så vi har til de næste par dage.

Hjemme på campingpladsen skiftede vi til badetøj og tog en dukkert i Mondsee, – kun lidt koldt ind til man kommer under.

Klokken er nu 20.00 og her er stadig 25 grader, – og vi sidder uden for og der er dømt aftenhygge ved autocamperen.

Vi måtte lige ned og se ud over søen. Kl. 21.30 er der sådan en udsigt op mod bjerget: