Tirsdag den 30.7.19 – Schneeberg tur – retur

I dag sov vi lidt længe, og gjorde så klar til en god vandretur. Målet var Schneeberg. Vi startede med at gå en lille omvej, – denne gang med vilje. – Jeg fik ret; “vi skal den vej” 🙂

Det var en fantastisk tur, – og pludselig var der nogen, der havde smidt nogle kæmpe sten, – midt inde i skoven 😉

Vi kunne ikke lade være med at stoppe mange gange for at spise de dejlige hindbær og blåbær, – vi begyndte endda at samle sammen til vores morgenmad i morgen, – lækkert oven på vores havregryn 😉

Turen op til Schneeberg var på ca. 450 højdemeter, men det var på gode stier og kun få steder med stenede stier.

På vej til Scneeberg kom vi også forbi et udsigtspunkt på nogle sten, kaldet Nusshardt. Derfra kunne vi se ned til den sø vi bor ved, – den kan anes som den lille hvide plet på billedet – øverst i højre hjørne 🙂

På toppen af Schneeberg var anlagt et militæranlæg. Vi talte med en Hollænder, der har boet i Tyskland i 14 år, – han fortalte, at det var et Amerikansk militæranlæg, som har været aktivt indtil 1990’erne, – herfra blev der holdt øje med Tjekiet, – grænsen dertil er ikke så langt herfra.

Her er jeg kravlet op i et tårn mens René taler med Hollænderen:

Anlægget står nu bare og forfalder. Der var en super fin udsigt deroppefra, – som sikkert ville have været endnu mere fantastisk i helt klart vejr. – Men vi var nu tilfredse med, at det var lidt overskyet i dag, – for det var perfekt vejr at gå i.

Selve bjerget lå 1051 meter over havet.

Og her kunne vi nyde madpakken.

Det blev til en skøn og meget fredelig tur på 18 km., for vi mødte ikke mange andre, – så det var bare den stille skov og et par fugle vi kunne lytte til på vejen.

Efter et bad og dejlig grillmad er det tid til at planlægge hvor vi vil tage hen i morgen.

Leave a comment

Design a site like this with WordPress.com
Get started