Fredag den 19.7.19 – Første dag i AUTOCAMPER :-)

Da vi vågnede i morges, var vi som små børn juleaften, – vi kunne ikke komme hurtigt nok afsted, så vi kunne få afhentet autocamperen. Og wupti, så var det nu!

Dette er bare kanon – helt perfekt for os, – det kan vi bare mærke.

Midt i en by blev vi tissetrængende og sultne, – og hvad så, – langs vejen var der parkering, – så vi stopper da bare, – vi har jo alt hvad vi har brug for 🙂

Alt skulle jo lære læres, – og bilens GPS var altså sat til IKKE at måtte køre på motorvej, – så vi fik en trilletur gennem diverse byer, – men pludselig fandt jeg en indstilling – hak ved motorvej, – og så kom vi noget hurtigere frem.

Jeg fik de sidste kilometer bag rattet, – og ved ankomst til Stellplatz i Ilsenburg, – så så man lige mig bakke autocamperen fint på plads 🙂

René fandt hurtigt grillen frem, mens jeg pakkede lidt ud. Nu har vi fået mad til lyden af fugle og ellers bare stilhed ved bjergene. – Bare perfekt.

Leave a comment

Design a site like this with WordPress.com
Get started