Vi stod op til 25 grader og sol, så vi kunne sidde ude og spise morgenmad, – skønt. Og så var det ellers på med vandrestøvlerne, – målet var Bloksbjerg, – godt nok en måned senere end normalt, – men hvad 😉

Det første stykke var gennem skoven og langs Ilse-vandfaldene. Skøn duft af gran og lyden af det rislende vand 🙂

Der var fine afmærkninger af ruten, og vi mødte mange vandrere på vejen, – OG nogle som var totalt skøre, – de LØB, – både opad og nedad! Og så var der også mountenbikere, – det var også lidt for spændende at se på.

Det sidste stykke op mod Brocken / Bloksbjerg gik vi på en betonsti fra 2. verdenskrig, – den markerede grænsen mellem øst- og vest-tyskland, og her kunne de patruljere og forhindre, at folk krydsede grænsen. – Det fik vi fortalt at nogle tyskere, vi mødte på vejen.

Det var en meget varm tur derop, og det var temmelig stejlt til sidst. Men på toppen var der noget køligere.


Vi fandt et sted i lidt læ, og René hentede en velfortjent øl, som vi nød til vores medbragte madpakke og til en skøn udsigt.

På vej hjemad og nedad kom vi i tanke om at badrummene på Stelplatzen lukker kl. 18.00, så vi måtte sætte tempoet lidt op. Men der var stadig tid til lige at stoppe op og plukke nogle vilde blåbær og skovjordbær :-). Det har været den længste vandretur, vi nogensinde har gået, – så vi kan godt mærke vores ben nu.
Vi nåede det lige, – et hurtigt bad, – ned og sidde med benene op, – og mens der blev spist aftensmad ved de andre autocampere, – så nød vi en af de der kvardratiske, praktiske, gode, – Ritter sport 🙂 – lige hvad vi trængte til.
Aftensmaden blev en hurtig rugbrødsmad, mens det buldrede i det fjerne, – og det kom tættere på, – og nu regner det. Men vi er alligevel også snart klar til at gå til køjs.
I morgen kører vi videre, – spændende at se hvor vi lander 🙂