Efter endnu en dejlig sol-morgen med morgenmad i det fri, satte vi kursen mod syd. Vi fik lige et blik af Bloksbjerg, som vi besteg i går:

Da frokostsulten meldte sig drejede vi fra og kørte ud i en lille flække, – stoppede og fik frokost, – og kun til lyden af brumbasser.

Vi havde udpeget en Stellplatz i Kitzingen, – kun for at erfare, at der er hyggelige steder og ikke-hyggelige steder. Og denne lå altså tæt op ad motorvejen. Så vi fandt en anden plads et stykke derfra i byen Eibelstadt ved en Wassersportsclub ud til Main. Ikke supercharmerende, – men ok, når vi kun skal overnatte. For i morgen vil vi køre endnu mere sydpå. Og det er ikke fordi, her ikke er varmt nok, – den står på 27 grader, – meeen vi vil jo gerne have lidt flere bjerge.
Og så har vi også lært at selv Netto holder lukket om søndagen i Tyskland. INGEN butikker er åbne, – så vi måtte tømme køleskabet og skrabe sammen til aftensmaden, – men det gik også, – vi blev da mætte, og vi nåede lige at få nydt varmen og solen inden den gik ned bag skoven 🙂
